Vores juridiske gennemgang af købsaftale m.m. erstatter boligadvokaten. Du får samme rådgiveransvar og forsikringsdækning. Vi hjælper dig med at gå de juridiske dokumenter igennem – og sikrer et sikkert køb.
Vores priser
Juridisk gennemgang
6.900 kr.
inkl. moms
+2.500 kr. ved køberberigtigelse (ses oftest ved bolighandler på Sjælland)
Til dig der selv har valgt bolig, forhandlet prisen på denne på plads, og er klar til at underskrive en købsaftale med forbehold for vores godkendelse.
-
-
Personligt møde med gennemgang af købsaftale og dokumenter
-
Godkendelseskrivelse m. eventuelle indsigelser
-
Rådgivning omkring valg af ejerskifteforsikring
-
Gennemgang af skøde og refusionsopgørelse
-
Rådgivning om overdragelse af det nye hjem
-
Du sparer boligadvokaten
Rasmus Andersen
Tlf. 31 900 156
Mail: rasmus@koebsmaeglerne.dk
Thomas boe
Tlf. 31 900 155
Mail: thomas@koebsmaeglerne.dk
Juridisk køberrådgivning og gennemgang af købsaftale
Hos Købsmæglerne hjælper vi med juridisk køberrådgivning og gennemgang af købsaftale. Hvad betyder juridisk gennemgang så helt præcis?
Det betyder, at du i stedet for boligadvokaten kan få Købsmæglerne til at stå for alt det juridiske, når du køber bolig. Vi giver dig tryghed og håndterer den juridiske gennemgang af købsaftale med stor professionalisme.
Hvorfor er det vigtigt med juridiske gennemgang af købsaftale?
Når prisen på boligen er forhandlet på plads mellem sælger og køber, så skriver begge parter under på en købsaftale. Heri betinges købsaftalen i de flestes tilfælde af bankens godkendelse og boligadvokatens gennemgang. Det gør man for at sikre, at købsaftalen ikke indeholder nogle ubehagelige overraskelser for køber. Derudover er din juridiske rådgiver med for at hjælpe dig ordentligt videre i boligkøbet. Hos Købsmæglerne tilbyder vi følgende:
Juridisk køberrådgivning og gennemgang for 6.900 kr.
- Personligt møde: Købsaftale og dokumenter gennemgås
- Godkendelsesskrivelse m. eventuelle indsigelser
- Rådgivning om valg af ejerskifteforsikring
- Gennemgang af skøde og refusionsopgørelse
- Rådgivning omkring overdragelse af det nye hjem
Nedenfor gennemgår vi kort de 5 punkter, som servicen indeholder
1) Personligt møde med gennemgang af købsaftale og dokumenter
Når du har skrevet under på købsaftalen, sætter vi os sammen til en gennemgang af købsaftale og dokumenter. Gennemgang af købsaftale er juridisk vigtigt for at sikre, at aftalen lovmæssigt indeholder de rigtige punkter. En fælles gennemgang af købsaftale (dig og os) er ligeledes relevant, da vi sikrer, at du forstår indholdet og betydningen af de forskellige punkter i aftalen. Derudover sørger vi for, at købsaftalen indeholder alt det, som verbalt er aftalt mellem dig og sælger (el. ejendomsmægler).
2) Godkendelsesskrivelse m. eventuelle indsigelser
Når vi gennemgår købsaftalen, påpeger vi også mangler i købsaftalen, som vi gør indsigelse om at få løst, før købsaftalen godkendes. Det kan være en indsigelse om at få dokumenteret manglende boligtilbehør, som efter aftale skulle være en del af handlen. Når indsigelserne forventeligt er blevet indfriet, får vi godkendt købsaftalen juridisk.
3) Rådgivning omkring valg af den bedste ejerskifteforsikring
Købsmæglerne hjælper dig med at vælge den absolut bedste ejerskifteforsikring. Inden du overtager boligen, skal du have tegnet en ejerskifteforsikring, der dækker skjulte skader på boligen; skjulte skader i den forstand, at de ikke fremgår i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, og som du derfor ikke har kunnet kende forud for købet.
Ejerskifteforsikringen er en forsikring for både sælger og køber, der forebygger eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med ejerskiftet. Finder du i den første periode ud af, at huset har en skade, som ikke fremgår i tilstandsrapporten, er det ejerskifteforsikringen, som træder til (alt efter skaden og forsikringen). På den måde er det en gevinst for både køber og sælger, da forsikringen overtager ansvaret. Det næste trin er så at vælge den bedste ejerskifteforsikring. Sælger skal blot betale halvdelen af den billigste ejerskifteforsikring, som ejendomsmægleren har fremlagt. Du skal betale den anden halvdel plus den ekstra difference på beløbet, hvis du vælger en dyrere ejerskifteforsikring. Købsmæglerne hjælper dig med at vælge den bedste ejerskifteforsikring. ‘Bedst’ afhænger af flere parametre:
- Prisen på forsikringen
- Forsikringsselskabets størrelse og pålidelighed
- Dækningsgrad: Hvor meget bør du forsikre dig?
- Boligens stand: Nogle boliger bør forsikres mere end andre
- Længde: Hvor mange år bør du forsikre dig?
Det lyder muligvis lidt kringlet, men vi er her for at gøre processen jordnær og let at finde rundt i. Vi skal nok give dig en overkommelig juridisk køberrådgivning af hvad der giver mening for dig.
4) Gennemgang af skøde (berigtigelse af skøde) og refusionsopgørelse
Berigtigelse af skøde
Berigtigelse af skøde er en af de sidste discipliner, men også en vigtig en af slagsen. Selvom begge parter har skrevet under på købsaftalen, gælder ejerskiftet først officielt, når skødet er underskrevet og tinglyst. Berigtigelse af skøde betyder, at din juridiske rådgiver godkender og anmelder skødet og koordinerer resten af processen. Berigtigelse af skøde er selvfølgelig også en del af den juridiske køberrådgivning og gennemgang, som vi tilbyder.
Refusionsopgørelse
Refusionsopgørelsen er opgørelsen over alle ejendommens udgifter. Det er relativt enkelt at få overblik over de faste udgifter. Et ejerskifte “forstyrrer” dog de faste betalinger, og det er vigtigt at gøre udgifterne op, så sælger dækker alt indtil overtagelsen, hvorefter køber tager over. Købsmæglerne sørger igen for, at du ikke bliver snydt i boligkøbet.
5) Rådgivning omkring overdragelse af det nye hjem
Når du overtager din nye bolig, er der nogle væsentlige punkter, som du skal skrive dig bag øret. Hos Købsmæglerne rådgiver vi dig om alt det, som du står overfor, den dag du modtager nøglen. Især de første 24 timer er gældende, og vi klæder dig ordentligt på, så du kan træde glad og afslappet ind i dit nye hjem.
Hvorfor vælge os frem for en boligadvokat Aalborg?
Hvorfor få hjælp af Købsmæglerne frem for en boligadvokat Aalborg? Først og fremmest er det relevant at understrege, at der ikke er et krav om, at du skal have en decideret boligadvokat Aalborg (eller andre byer). Du behøver i det hele taget ikke en juridisk rådgiver, men vi anbefaler kraftigt, at du har en.
Hos Købsmæglerne har vi ageret juridisk rådgiver i et hav af sager. Vi kan juridisk hjælpe med det samme, som en boligadvokat kan. Derudover er Købsmæglerne en helstøbt rådgiver for køber. Vi kender ikke kun til det juridiske, men har haft fingrene i mulden, når det kommer til prisforhandling, købsaftaler og generelt ejerskifte. Vi ved ikke barehvad der juridisk er nødvendigt at kigge efter i en købsaftale, vi ved også, hvad der har betydning for dig.
– Derudover kan vi oversætte alt det juridiske til et sprog, som du kan forstå.
Tryghedspakken
Vi nyder at hjælpe med juridisk køberrådgivning og gennemgang, men vi nyder endnu mere at give dig den fuldendte tryghed i boligkøbet. Derfor har vi sammensat en tryghedspakke, som indeholder alle tænkelige discipliner, som du fra købers side skal igennem, inden du går ind ad døren til dit nye hjem:
- Gratis købsanalyse
- Deltagelse i fremvisning
- Prisforhandling
- Juridisk gennemgang
- Udarbejdelse af testamente
- Udarbejdelse af samejeoverenskomst
Vi hjælper med alt fra deltagelse i fremvisningen til nøgleoverdragelse. På den måde kan du nøjes med den samme personlige rådgiver gennem hele forløbet:
– En rådgiver du altid kan ringe til vedrørende spørgsmål.
– En rådgiver du kan stole fuldt og fast på.
– En rådgiver der tager dig sikkert og trygt fra A-Z.
Omend vi hjælper med alt, skal du naturligvis stadig en tur i banken.
Hvem er Købsmæglerne?
Købsmæglerne består af os, Rasmus Andersen og Thomas Boe, der tilsammen har over 40 års erfaring inden for ejendomsbranchen. Vi har udarbejdet hundredvis af kontrakter og gennemført utallige forhandlinger gennem årene. Det har givet os en bred og solid ekspertise inden for forhandling og boligkøb.
Vi er din betroede rådgiver gennem hele købsprocessen. Vores mål er at gøre boligkøbet overskueligt og til en god oplevelse for dig. Vi hjælper dig med at forstå og sætte dig ind i alle vigtige processer og papirer, der er tilknyttet et boligkøb. Kort sagt kan vi altså hjælpe med alt inden for køberrådgivning og bolighandel – lige fra den første fremvisning af boligen til du står med nøglerne i hånden til din drømmebolig
Har du brug for hjælp til at få købsaftalen i hus? Eller er du usikker på, hvordan vi præcist kan hjælpe dig? Du kan booke et møde med os – det er uforpligtende og koster ingenting. Så kan vi tage en stille og rolig snak om, hvad dine drømme er, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig i mål med købet af dit drømmehjem.
Har du brug for en juridisk rådgiver?
Vi vil meget gerne uddybe vores service og svare på alle de spørgsmål, du måtte have. Overvejer du juridisk køberrådgivning og gennemgang? Så kontakt os endelig:
- Book et gratis møde her.
- Ring til os på: +45 32 12 22 00
- Send os en mail på: info@koebsmaeglerne.dk
Købsmæglerne – Vi sikrer det bedste boligkøb