En køberrådgiver koster fra 0 kroner og opefter, afhængigt af hvilke ydelser du vælger. Nogle ydelser, som den indledende købsanalyse, er gratis, mens andre – som prisforhandling og juridisk gennemgang – har enten en fast pris eller en pris, der afhænger af, hvor meget rådgiveren forhandler boligens pris ned for dig.
Skal du til at købe bolig, er det naturligt at spørge, hvad det koster at have en køberrådgiver med på sidelinjen. Prisen sætter sig sammen af flere selvstændige ydelser, så du kun betaler for de dele, du rent faktisk bruger.
Hvad koster køberrådgivning?
Køberrådgivning har ingen fast samlet pris, da prisen sættes sammen af de ydelser, du vælger. Hos Købsmæglerne er vores købsanalyse altid gratis, mens de øvrige ydelser starter fra en pris på kun 2.500 kroner.
For at give dig et solidt overblik, så har vi samlet en prisliste her:
- Digital købsanalyse – 0 kroner
- Prisforhandling – 10% af den opnåede rabat (min. 5.000 kr., maks 35.000 kr. inkl. moms)
- Juridisk gennemgang – 7.900 kroner
- Deltagelse i fremvisning – 2.500 kroner
- Udarbejdelse af testamente – 3.000 kroner
- Udarbejdelse af samejeoverenskomst – 3.000 kroner
- Debitorskifte på ejerpantebrev (ejerforening) – 3.000 kroner
- Gennemgang med bygningskonstruktør – 5.000 kroner
Vi tilbyder selvfølgelig også hjælp til meget andet, som du kan læse mere på siden her. Her finder du også en oversigt over alle vores priser samlet.
Hvad kan en boligrådgiver hjælpe med?
En boligrådgiver – også kaldet køberrådgiver – kan hjælpe dig gennem hele boligkøbet. Det gælder både vurdering af bolig, deltagelse i fremvisning, prisforhandling og juridisk gennemgang af dokumenter. Formålet er at give dig som køber samme faglige modspil, som sælger allerede har i sin ejendomsmægler.
Konkret kan en boligrådgiver hjælpe dig med:
- Købsanalyse: Vurdere om boligens udbudspris er realistisk, og om der er faresignaler i tilstandsrapport, elrapport eller salgsopstilling.
- Fremvisning: Deltage i fremvisningen sammen med dig og give en professionel, skriftlig vurdering af boligens stand og eventuelle mangler.
- Prisforhandling: Forhandle prisen på boligen direkte med sælgers ejendomsmægler på dine vegne.
- Juridisk gennemgang: Gennemgå købsaftale, skøde og øvrige dokumenter, så du ved præcis, hvad du skriver under på.
- Rådgivning om finansiering, testamente og samejeoverenskomst: Vejlede dig om finansiering og hjælpe med udarbejdelse af testamente og samejeoverenskomst.
Fælles for alle opgaverne er, at din køberrådgiver arbejder udelukkende for dig som køber … modsat sælgers ejendomsmægler, der har pligt til at varetage sælgers interesser.
Vil du vide mere?
Hos Købsmæglerne står vi altid klar til at hjælpe dig som boligkøber. Vi har et stort kendskab til alle byer i Danmark, hvor vi allerede har hjulpet 2.800 boligkøbere med boligkøbet. Derudover har vi afdeling i både Aalborg og København, så vi er tæt på der, hvor markedet går hurtigst.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp fra en professionel købsmægler, så er du altid velkommen til at kontakte os på:
- Tlf.: +45 32 12 22 00
- Mail: info@koebsmaeglerne.dk
Købsmæglerne – Vi sikrer det bedste boligkøb







Seneste kommentarer