Aktuelt

Aktuelle gode råd køb ved udsigt til faldende priser

By 22. september 2022oktober 11th, 2022No Comments

Det er næppe gået de nogens næser forbi, at der i øjeblikket er stort fokus på samfundet, den økonomiske situation og hvordan fremtiden vil se ud. Det fører til en naturlig nervøsitet for potentielle boligkøbere – vi oplever også,  at potentielle boligkøbere er bange for at købe for dyrt ifht. udsigten til faldende priser.

Det er fuld forståeligt, og vi synes også det er vigtigt at holde den nuværende situation i mente, når man overvejer noget så stort som et boligkøb – Men hvis man som boligkøber agerer på den rigtige måde, kan der faktisk godt være fornuft i boligkøbet selv i disse tider. Det er nu langt om længe købers marked, og ingen ved hvor længe forbliver dette. Vi oplever at sælgerne netop nu er klar til store afslag.

Det er vigtig at huske på, at boligkøb ikke kun skal være en god investering, men også en bolig der skal passe ind i livets vej.

Vores tid er kostbar og ikke noget, vi kan erstatte. Hvis man regner med, at ens livskvalitet bliver kraftigt forbedret, og man har økonomi til det, bør man næsten købe bolig lige meget hvad.

Det er ikke tidspunktet, du køber boligen på, der er den afgørende faktor på gevinsten, men i større grad hvor lang tid man har den. På den lange bane er mursten næsten altid en fornuftig investering.

 

Vi har udarbejdet følgende 9 gode råd til den aktuelle situation:

  1. Vær kritisk overfor udbudsprisen.
    Sørg for at få kompetent og uvildig fagmand til at hjælpe dig med at sætte prisen på boligen hvor nuværende økonomiske udfordringer er taget med i beregningen.
    Mange udbudspriser er fastsat ud fra boligmarkedets priser i 2021.
  2. Forhandl udbudsprisen så du har skåret sidste års stigning fra.
    Når du har fået vished om hvad prisen børe være, bør du lægge en plan med en klar strategi for forhandlingen. Du bør lægger følelserne til side (Vi ved godt det er svært). Hold fast i strategien, og brug den tid det kræver (typisk 3-4 uger) – Det er her du får den bedste handel.
  3. Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed
    Beliggenhed har historisk haft stor betydning for udviklingen på boligpriserne. I krisetider som nu, er beliggenheden helt afgørende for hvordan udviklingen bliver og hvordan den senere retter sig op. Pludselig er varmekilde og byens fjernvarme priser blevet afgørende. De små byer er ekstra sårbare i øjeblikket grundet: typisk højere varme priser, risiko for nedlukning af købmand, skoler m.v.
  4. Gå i banken og få lagt et budget.
    Alle gamle tommelfingerregler, om hvad du kan købe bolig for er sat ud af spil. Start derfor altid med at få lavet en beregning i banken, om hvad du kan køber bolig for. Så er du sikker på du kigger det rigtige område og efter den rette type bolig.
  5. Sørg for boligkøbet er langsigtet minimum 5-7 år.
    På den måde sikrer du dig, at i tilfælde af at prisen skulle falde efter køb, vil den formentlig rette sig op inden evt. salg, og boligkøbet bliver en god investering – Det viser alle boligmarkedets statistikker, der er lavet gennem årene. Det er ikke tidspunktet, du køber boligen på, der er den afgørende faktor på gevinsten, men i større grad hvor lang tid man har den. På den lange bane er mursten næsten altid en fornuftig investering.
  6. Bor du i ejerbolig i dag? Hvor skal du så starte?
    Tiden er lige nu ikke til at købe før man sælger. Det vil medføre en stor risiko for at sætte sin gode boligøkonomi over styr. Men hold dig fra en betinget handel. Sælgers ejendomsmægler vil foreslå en betinget handel -fordi det alene er i sælgers interesse. Du vil opnå dårlig forhandlingsgrundlag, binde dig til en bolig på et tidligt tidspunkt, hvilket medfører, at du ikke kan købe en anden bolig du måtte få større interesse for, samt det øger risikoen for en anden køber køber boligen.
  7. Pas på skuffesagerne!
    Ja tiden er måske ikke oplagt til skuffesager. Men trods det oplever vi rigtig mange skuffesager. Det er altid en kryptisk situation for køber. Køber er typisk bange for at ”drømmehuset” kommer på markedet.
    Vi oplever ofte at ejendomsmægleren har en aftale med sælger om at forsøge en højere udbudspris som skuffesag. Hvis skuffesalget ikke lykkedes ser vi, at ejendommene bliver ejendommen udbudt til salg til en lavere pris. Husk alle boliger der er til salg og ikke er solgt startede som skuffesag.
  8. Brug professionel og uvildig rådgiver.
    Det er blevet vigtige end nogensinde at sørge for at få købt den ”rigtige” bolig, til den ”rigtige” pris, og på de ”rigtige” vilkår.
    I dag findes der god mulighed for at hente hjælp fra en købermægler. Så kan du handle trygt og sikkert. VI kan varetage rådgivning om pris på boligen, forhandling af prisen med sælgers ejendomsmægler, og alt det juridiske ift. købsaftalen og det efterfølgende arbejde. Din sikkerhed for at alle ovenstående god råd er opfyldt samt meget mere. Så kan du ovenikøbet spare boligadvokaten.
  9. Læg følelserne til side.
    Vi ved godt det er svært – for alle boligkøbere tænker om det pågældende hus – Vi kan ikke se os selv i andre huse. Det gør køberne sårbare og ikke mindst til dårlige forhandlere. Køber kommer ofte til os, og siger vi skal skynde os for der er ”åbent hus i weekenden”, ”Det er en nyhed” eller der er  ”fremvisning om 2 dage”. Det er meget forståeligt, da de har fået følelser med i deres interesse for boligen, men det er også her det bliver farligt.

Lad os lige tage tingene lidt oppefra. Hvor mange ejendomme sælger ejendomsmæglerne på åbent hus? Til en start er stort set alle åbne hus i dag med krav om tilmelding – det vil sige at et åbent hus bliver ikke afholdt, hvis der ingen tilmeldinger er. Hvor mange ejendomme sælger ejendomsmæglerne på et åbent hus – vores påstand er stort set intet. For at tage kendis mægler Lars Elbæks egne ord ”Jeg har ALDRIG solgt noget på åbent hus”.
Hvad angår fremvisninger til andre kunder -så er det vigtig, at huske på at en fremvisning ikke er = med et salg. Statistisk skal der 8-9 fremvisninger til for at sælge en bolig. Hvad angår bekymringen om det er en nyhed skal man altid huske, at alle boliger har været en nyhed – selv de ejendommen der har en liggetid på 500 dage, så det er ikke en argument i vores optik.

Leave a Reply